Om AURO Classic, Aqua & PurSolid

Classic-serien er AUROs første produktserie, hvor appelsinolie - den naturlige olie fra appelsinskaller er et biprodukt ved fremstillingen af appelsinjuice - anvendes som opløsningsmiddel. De forskellige produkter er lidt tyndere i konsistensen end PurSolid-produkterne, og trænger derfor godt ind i træet, og er nemme at arbejde med. Blandt "Classicerne" fra den første serie findes f.eks. "Hartöl" - Hård Olie eller "træolie" nr. 126 m.fl.

Aqua-serien er udviklet omkring årtusindskiftet, og med sine vandbaserede produkter uden opløsningsmidler supplerer den Classic-serien. Blandt Aqua-produkterne findes bl.a. maling til træ og metal (250 & 260), radiatormaling, gulvlak, gulvvoks og forskellige grundere.

PurSolid-serien er AUROs nyest udviklede produktserie. Her anvendes udelukkende råstoffer fra planter og mineraler - og intet andet. Der er tale om olier og vokser i deres rene form. Produkterne er fri for opløsningsmidler, og så er de meget langtrækkende og dermed forbrugsbesparende. Til gengæld kræver de lidt mere arbejde end Classic-produkterne.
