Her følger anbefalingerne omkring maling fra Forbrugerrådet Tænk.
Iflg. Forbrugerrådet Tænk får du skadelig kemi i dit indeklima, når du maler - også når du vælger Svanemærket maling. Vi har adskillige gange kontaktet Forbrugerrådet Tænk, fordi vi mener, at rådet bør anbefale befolkningen, at købe maling og træbeskyttelse helt uden skadelig kemi for mennesker og natur. Men redaktøren har desværre endnu ikke reageret på vores henvendelser. Derfor tillader vi os nu, at bringe rådets anbefalinger - med vores tilføjelser skrevet med grønt. Så er du bedre rustet til, at vælge din nye maling og træbeskyttelse på et mere oplyst grundlag.
Miljømærkede produkter har mindre kemi
Vaskemidler og maling indeholder kemi, som du spreder i hjemmet ved brug. Gå efter de miljømærkede varianter, så du undgår så meget kemi som muligt.
Miljømærkerne tillader et hav af kemikalier, miljøgifte og mikroplast i maling.
Derfor siger vi: skift til AURO - eller anden naturmaling - så undgår du nemlig enhver form for skadelig kemi (bortset fra lille grupper produkter, der - indtil de snart er fjernet - indeholder en meget lille mængde konserveringsmiddel).
AURO-produkterne fremstilles af planter, mineraler og vand - intet andet. Du bør altså IKKE VÆLGE - MEN FRAVÆLGE de miljømærkede produkter, hvis du vil undgå skadelig kemi.
Miljømærket maling må gerne indeholde konserveringsmidlet MI, men det er også muligt at finde maling uden MI.
Ca. 95% af AURO-produkterne indeholder ingen former for konserveringsmidler - herunder MI. Det betyder, at AURO fremstiller branchens største udvalg uden konserveringsmidler.
De resterende ca. 5% af produkterne indeholder ca. 0,01% MI. Vi arbejder hele tiden på, at fjerne konserveringsmidlet fra den lille resterende del af produkterne.
Maling: Sådan vælger du den sikreste

Kend koderne
Maling har forskellige koder på bøtten. De kan hjælpe dig med at finde de mindst skadelige produkter, når du skal male.
Koderne hedder MAL-koder og VOC-indhold.
Kig efter de laveste numre
MAL-koder fortæller dig om sundhedsrisikoen, hvis du indånder dampe og har hudkontakt med malingen.
- Vælg så lav MAL-kode som muligt. 00-1 er den laveste.
Kalkmaling har fremragende egenskaber, og bidrager til et diffusionsåbent og skimmelforebyggende drømme-indeklima. Men MAL-koden på de 100% naturlige kalkprodukter fra AURO er 00-4, fordi malingen under anvendelse er ætsende. Det gælder altså blot om, at benytte handsker og beskyttelsesbriller under arbejdet.
VOC-indhold angiver de såkaldte flygtige organiske forbindelser, der kan dampe af fra malingen.
Flygtige organiske forbindelser kan være sundheds- og miljøskadelige. De kan blandt andet skade nervesystemet.
- Vælg det lavest mulige VOC-indhold. Det laveste VOC-indhold er 0 gram per liter.
Vær opmærksom på MI i maling - også de miljømærkede
Svanemærket og Blomsten er en god ide at kigge efter, når du køber maling. De garanterer, at malingen er blandt de mest miljøvenlige på markedet, og at der er stillet krav til indholdet af problematiske kemikalier.
Ingen maling kommer i nærheden af AUROs miljøstandarder. Miljømærkerne stilles ingen krav om anvendelsen af naturlige, bionedbrydelige råstoffer. Der tillades et hav af kemikalier, miljøgifte og mikroplast. Og miljømærkerne stiller ej heller krav om CO2-neutralitet.
Det allergifremkaldende konserveringsmiddel methylisothiazolinone (MI) skal du dog være opmærksom på. Det må gerne være i miljømærket maling.
Al hvid AURO vægmaling, lermaling, kalkmaling og silikatmaling - på nær een der indeholder ca. 0,01% MI (nr. 524) - og samtlige AURO-produkter til træværk fremstilles helt uden konserveringsmidler. Samtidig er alle produkter i modsætning til sædvanen på området forsynet med en fuld indholdsdeklaration, så du ved, hvad du betaler for.
MI kan give allergi
MI kan give allergiske reaktioner - både hvis du får maling på huden og via luften i den periode, hvor malingen hærder.
Derfor er det vigtigt, at du undgår at få maling på huden og lufter godt ud, både mens du maler og bagefter.
- Maling uden MI er mulig at købe. Der er flere producenter, som du for eksempel kan finde ved at søge efter ”maling uden MI” på internettet.
- Astma-Allergi Danmark har i juni 2016 givet Den Blå Krans til den første indendørs maling. Den er også uden MI og andre stoffer, som er klassificeret som allergifremkaldende.
Indeklimamærket kan du også kigge efter. Det er en god måde at finde en maling, der ikke damper så meget af.
AURO markedsfører Danmarks eneste naturlige og økologiske udvalg udvalg i allergimærket vægmaling. Og det største udvalg i allergimærkede malingprodukter i det hele taget.
4 gode råd når du maler
- Undgå så vidt muligt at få maling på huden.
- Luft ud - både mens du maler og i tiden, efter at du har malet.
- AURO maling afdamper kun naturstoffer (indeholder ingen organiske opløsningermidler eller hormonkemi m.v.), men det er vigtigt, at lufte ud under hærdeprocessen, der sker ved oxidation. Det gør nemlig, at malingen hærder hurtigere.
- Mal gerne om sommeren, hvor det er lettere at lufte ud.
- Du kan roligt male året rund med AURO, der i modsætning til de miljømærkede produkter ikke afgasser kemiske skadestoffer
- Følg vejledningen. Du skal overholde det, hvis der står, at malingen er til udendørs brug.
- Udendørs AURO maling kan altid anvendes inde også, da de alle er 100% fri for kemiske skadestoffer
Teksten er hentet fra Forbrugerrådet Tænk's hjemmeside med anbefalinger omkring maling og indeklima. Tilføjelserne mangler efter vores bedste overbevisning i vejledningen, hvilket der hermed er rådet bod på. Hvis anbefalinger ikke skal være vildledende, bør de indeholde ALLE KENDTE informationer om det emne, som anbefalingen gælder. Denne opfordring er hermed videregivet til Forbrugerrådet, der indtil videre ikke er vendt tilbage, når vi har forsøgt, at komme i kontakt omkring forbrugerrådgivningen på malingområdet.